Først jernbanen derpå en cykelbane

EN JERNBANE KOM FORBI.

Da man i 1874 i købstaden Århus erfarede, at indenrigsminister Tobiesen havde fået vedtaget loven om en privat bane mellem Randers og en dybvandshavn ved Grenå, indså man dette for byen den ildevarslende konsekvens, at det traditionelle opland ville mistes.  Dette store frugtbare Djursland havde hidtil via småskibsfarten op i vigene været knyttet til Århus.  Men når hurtige togforbindelser med store kapacitet ville gå til Randers og uden om Århus, ville dette blive skæbnesvanger for handelssamkvemmet med Djursland og Mols.

Med Hans Broge som primus og den nye stadsingeniør P. B. Obel somprojektudvikler forhandledes flere muligheder med Indenrigsministeriet og efter svære forhandlinger med delvis negativt resultat, måtte Århus se sig nødsaget til ved egen hjælp og handlekraft at udvirke indenrigsministeriets godkendelse og etablere en tilslutningslinie til den allerede vedtagne bane, og dertil skaffe sig den økonomiske forhåndsstøtte ved en aktietegning.  Man allierede sig med de berørte interesserede landsbykommuner, og vedtog med dem en linieføring fra  Århus (Århus Øst.) via kysten under Riis skov og ud over Vejlby mose, Lystrup, Hjortshøj, Løgten, Hornslet, Mørke til Ryomgård, hvor der her blev tilslutning til den vedtagne Randers-Grenåbane.

  Jernbaner kunne dengang ikke forcere nævneværdige stigninger og måtte derfor følge en længere rute uden om bakkeforhindringer for at nå Ryomgård.  Netop denne begrænsning gjorde, at Vejlby på bakken derfor ikke kunne opnå holdeplads nær landsbyen og mistede noget af interessen for linien, men man satsede derimod at skyde genvej over bl.a. Vejlby mose.  Entreprenørarbejdet blev givet til konsortiet N.Andersen og J. Wätzold, som startede på pladsen januar 1876.  Arbejdet skred nogenlunde planmæssigt frem, og kom endog foran tidsplanen med åbning 1 dec 1877, hvorimod der for sent blev besluttet en holdeplads ved Riis Skov, som derfor først indviedes i april 1878.  Holdepladsen blev placeret lige i skovkanten til fordel - ikke bare for skovgæsterne, men også for de dengang ret få landliggende (hovedsagelig århusborgere) i Vejlby Krat.

Jernbanelinjen benyttede den gamle landevejstrace under skoven og krattet.  Der blev etableret en grav til hentning af ballastgrus til den nødvendig stampning om træsvellerne (det var først 1913 efter jernbaneulykken i Bramminge at man fremover pakkede granitskærver om svellerne).  Den omtalte ballast(grus)grav blev etableret ved linien i ”Krattet” lige inden hospitalsarealet, og fremstod efter indvielsen uden genfyldning, hvorfor en kilder husker den som vandfyldt dam med frøer (der findes arter der kan leve i brakvand).

Kronologien for den fortsatte drift af stationen er herefter:

     1881 –   Overtager Statsbanerne det underskudsramte private ”Østjyske Jernbaneselskab” omfattende også linien Randers Grenå.

  1916 -          Ombygges Risskov station.

  1923 -          Endestationen flyttes fra Århus Ø til Skolebakken (trinbræt).

  1925 -          Trinbræt ved Fortevej.

  1929 -          Trinbræt ved Grenåvej.

  1925 – 1943   Trinbræt ved Strandvænget (derefter Ndr. Strandvej).

  1929 – 1938 Trinbræt ved Trøjborg samt ved Salonen (Sjette Frederiks Kro).

  1975 d. 28 nov.  Risskov station nedrives efter en kort årrække ikke at havde fungeret.

Som et appendix blev der 1904 – 1913 leget med tanken om at etablere en elektrisk drevet jernbane mellem Århus og Randers hvor den foreslåede linieføring længe lå som et spor ved siden af det til Grenå fra Århus til Fortevej, hvor den elektriske linie skulle kurves vestover mod Lisbjerg og derfra mere direkte mod Randers.

Denne bane blev efter mange forhandlinger ikke til noget, og i de sidste krampetrækninger var elektriciteten taget ud af projektet til fordel for at det så skulle være en dobbeltsporet jernbane til Randers – endda som en højbane mellem Århus H og Århus Ø.  Alt blev forladt uden at blive virkelighed.  Projektet glemt for stedse.

Og dog! – Da kommunen ville flytte ABCstien inden for Grenåsporet, opdagede man en tinglyst cervitut, som skulle slettes, og en elektrisk station ligger fortsat som en tinglysning i baghaven på en villagrund på Vinkelvej.

 EN CYKELBANE FØDES OG DØR.

Da jernbanelinien under Riis skoven blev anlagt, måtte traceen sikres mod dé tilbagevendende udskridninger og oversvømmelser, som i sin tid havde generet trafiken på den gamle hovedvej til Djursland tilstrækkeligt til, at ruten endeligt blev omlagt til vest om skoven.  I 1876, da jernbanen skulle anlægges, var man teknisk nået til at kunne afhjælpe problemet ved at sikre jernbanelinien med en bæredygtig bund og en yderlig kystsikring ved at udlægge en ballast med kampesteni vandskorpen.  Denne kystsikring var således et helt kapitel for sig, og som færdigt arbejde kunne man fra toget se de store kampesten som en bræmme, hvor havets bølger blev slået ihjel uden at forvolde de berygtede skader med undermineringer og udskylninger, og man aflæste denne virkning ved at se de før nøgne skrænter blive mere lådne og grønne.

Men nogen havde også fundet ud af at udnytte det lille areal udvendig på sporet.

Århus Bicykle Club (ABC) ønskede at etablere en stor cyklebane (dengang hed det cyklebane og ikke cykelbane) ude på det mennesketomme Vejlby Fed, hvor den eneste aktivitet var skydeøvelser – netop på grund af ensomheden.  ABC erhvervede sig nogle lodder ude forbi Sindsygeanstaltens strandareal, og opførte nordens største cyklebane med betonbane og tribune m.m., nen da man også måtte sikre en cyklevej dertil, ansøgte man privatbaneselskabet om at anlægge den på den flade del af ommeldte kystsikring.  Man fik tilladelsen, og petroleumskøbmanden Rudolph Wulff, der havde bygget petroleumsdepot lige før skoven gav også cykelklubben lov til at anlægge en forbindelsessti, så klubbens medlemmer kunne ”ride” fra byen og ud til ABCstien på kystværnet (jernbaneselskabet havde givet den nødvendige tilladelse til at krydse sporet.  Apropose ”ride”, så viser et fotografi fra 1895, at der også var sti langs indersiden af sporet, vor militæret kunne ride på hesteryg til skydeøvelser ude på Fedet.

Cykelbanen, som 1893 blev opført ude, hvor ”Strandvænget” er, mistede hurtigt interessen, og forfaldt et par år, hvorfor den blev nedlagt, brudt ned og fjernet i 1899, mens ABCstien fortsatte som en livsnerve for den kommende befolkning i Vejlby Krat og på Fedet incl. Strandvænget, men en del kritiske røster, der undsagde Århus Bicykle Club for dens stadige opkrævning af licens fra ikke medlemmer for at de kunne benytte stien – også som pendlere mellem hjem og arbejdsplads.

Århus kommune overtog da også stien i 1935 og anlagde en promenade indvendigt for sporet, og nedlage den smalle sti på kystværnet incl. en kontrolpost der hidtil husede opsynsmanden.  Herefter kunne enhver uden afgift passere cyklende og spadserende mellem by og skov samt strand.

Stationsgade er denne promenades fortsættelse, og de mange cyklister er denne vejs særkende.

Per Lykke Jacobsen | Skrænten 5, Risskov - Danmark | Tlf.: 20955500 | perlykke@icloud.com