Den Nørrejyske Daareanstalt

Efterfølgende er en sammenhængende fraktion af den beretning, som utvivlsomt blev grundlaget for nu Psykiatriske Hospitals beliggenhed, hvilket fik afgørende betydning for Krattets udvikling. Teksten taler for sig selv, og fælges kun af få forklarende informationer.:

Beretningen omfatter i sin helhed komissionens fravalg af alternative forslag nær regionens andre købstæder herunder også fravalg af en placeringsmulighed syd for Århus.

- - “Vende vi os allsaa mod Nord, og gaae ud ad den Vej, som fører til Grenaa og Ebeltoft, og som i Begyndelsen løber langs med Strandbredden, da har den først paa sin venstre Haand en temmelig høj Brink, ovenover hvilken Aarhus Marker rimeligvis kunde frembyde en meget ønskelig Byggegrund, men om hvilken der dog ikke kunde være Tale formedelst den umiddelbare Nærhed af Byen.”

Der tales her om det område hvor Nordre Kirkegård ligger i dag. Kirkegården blev anlagt 20 år senere. Også bydelen Trøjborg er mindst 50 år senere.

 - - “Noget længere henad Vejen komme vi til den sydlige Ende af den Byen lilhørende Riis Skov, der optager et Areal af omtrent 120 Tdr. Land umiddelbart ved Kysten. Langs med den vestlige Side af denne Skovstrimmel fortsætter nu Landevejen sig mod Nord, og efterat have naaet Skovens nordvestlige Hjørne, omtrent en Fjerdingvej fra Aarhus, fortsætter den sig videre i samme Retning omtrent en halv Fjerdingvej eller noget mere, Indtil den i Nærheden af Landsbyen Veilby krummer, sig i en stor Bugt mod Øst ad Havet til. “

Netop fordi byen stoppede helt inde bag Mejlgade Port (ca. hvor i dag trafikken fra Randersvej rammer Kystvejen), vil distancen, uden bebyggelse til landsbyen samt den dengang ret ydmyge Grenåvej med dens lige så ydmyge og adstadige trafik, føles meget længere.

 - - “Paa denne Maade afskæres en ikke ubetydelig og omtrentlig firkantet Strækning paa vistnok en 100 Tdr. Land, om ikke mere, begrænset mod Nord og Vest af Grenaa Landevej, mod Syd af den nordlige Side af Riis Skov, mod Øst af Havet. Dette hele Terrain er noget bølgeformigt, men uden egentlige Bakker, gjennemskaaret af et Par smaa Vandløb, og sænker sig jevnt mod Østen, indtil i nogen Afstand fra Havet, hvor det pludselig skyder ned imod dette i en Skrænt, som dog ikke er meget stejl, og som udgjør Fortsættelsen af den saakaldte Aarhus Klint, der længer mod Syd begrænser Riis Skov mod Havet. Langs den øverste Rand af denne Brink, og tildels nedad samme, strækker sig i umiddelbar Fortsættelse af Riis Skov et lavt Krat, der altsaa danner ligesom et Belte mod Østen. Nedenfor Brinken ligger endnu en fra Havet indvunden Sirimmel Land, Fedet kaldet, af meget maadelig Beskaffenhed, der kun om Sommeren kan benyttes til Græsning, og om Vinteren til dels staaer under Vand. Det hele Terrain tilhører Landsbyen Vejlby, med Undlagelse af Fedet, (og maaskee Noget af Krattet), som er delt mellem denne By og Egaa, længere Nord paa.”

 - - “Det kan neppe være Tvivl underkastet, at et Punkt ovenfor og i Nærheden af den omtalte Skrænt, omtrent i den sydøstlige Del af den uregelmæssige Firkant, vi her have beskrevet, altsaa temmelig nær ved Havet og kun lidt Nord for Skoven, vilde afgive en næsten i alle Henseender fortrinlig Beliggenhed for Daareanstalten; og i del mindste have særdeles meget forud for enhver Plads Syd for Byen. Vi skulle nærmere motivere denne Mening."

 “Afstanden fra Aarhus er ad Landevejen omtlrent 1½ Fjerdingvej, ad Spadseregangen gjennem Riis Skov neppe mere end 1 -. Kommunikationen med Byen er altsaa let og uhindret, og det nødvendige Vejanlæg fra Anstalten til Landevejen, som vi tænke os omtrent langs den nordlige Side af Skoven, vilde ikke blive langt, Paa den anden Side synes alle Forhold ligesom at begunstige Isolationen, da del hele Terrain, med Undtagelse maaskee af Fedet, saagodtsom ikke tjener til nogensomhelst Passage. “

Jeg er temmelig overbevist om, at Asylvej - har en væsentlig skyld i at tingene artede sig anderledes end Harald Selmer havde tænkt med ideen om isolerthed i omgivelserne.

- - “Paa hele den omtalte Strækning er der ikke en eneste Bygning, med Undtagelse af to smaa Bønderhuse, der ligge lige under Skoven, og vistnok burde erhverves, enten til Nedbrydning eller maaskee hellere til andet Brug, lil Bopæl for gifte Oppassere f. Ex. “

- - “I denne Forudsætning vilde Anstalten ikke faae en Nabo, der paa nogen Maade kunde genere, da den nærmeste Bondeby, Vejlby, ligger Vesten for Landevejen, og maaskee ikke engang vilde faae Udsigt til Anslalten, om denne kom til at ligge paa det her paatænkte Punkt. Færdselen ad Grenaa Landevej, der ovenikjøbet kom til at gaae et Stykke udenom Anstalten, er ikke nær saa stærk som den ad Vejen gjennem Marselisborg Skov, og kan efter Forholdene neppe heller nogensinde komme til at genere. Riis Skov, der tildels er benyttet lil Lystanlæg for Byen, kunde ved første Øjekast synes at frembyde temmelig mange Berøringspunkter med Publikum, men allerede i en lang Række af Aar have alle Skovtoure og al Frekvens af Spadserende for allerstørste Delen trukket sig Syd paa ad Marsdisborg-Kanten, og ikke engang det Offenlliges Bestræbelser for flere Aar siden, efter at forskjønne Riis Skov ved ny Anlæg, have fomaaet at skaffe den talrige Besøg, hvorom ogsaa de græsbevoxede og halvtilgroede Spadsereveje noksom vidne. Naar altsaa den Udgang fra Riis Skov til del omtalte Terrain, der for Tiden existerer saagodtsom uden at benyttes, udelukkende bestemtes for Anstaltens Brug, vilde Nærheden af dette Sted og det Liv, som Søndagsmusikken kan drage derud, netop kunne betragtes som en ønskelig Adspredelse og Opmuntriug for Mange af Patienterne, som en skadelig Potens for Ingen. Syd for Aarhus vilde det neppe være gjørligt at beherske slige Forhold; og her vilde Anstalten ogsaa langt snarere kunne tænkes at genere sine Omgivelser, end Nord for Riis Skov.”

"Det indsees heller ikke rettere, end at alle væsentlige sanitære Hensyn vilde skee behørig Fyldest ved denne Beliggenhed. Anstalten vilde komme til at ligge temmelig højt og frit, og Byggegrunden blev rimeligvis tør. Mod Syd fik den Læ af Riis Skov, mod Vest af Landet, som ikke højner sig lidet til denne Side. Den herskende Vind ved Aarhus. især om Vinteren, er vel Nordøst, men mod denne Side vilde en Plantning, eller maaskee simpelthen en Fredning af Krattet, som dette hidtil har savnet, tildels raade Bod paa denne Ulempe. Da der paa det omtalte Terrain allerede findes et Par Huse, og dertil flere Vandløb, er der ikke Grund til at frygte for Mangel paa Vand. Badegrunden er god, og Afstanden til Badene behøvede neppe at blive 1000 Skridt, naar Bygningerne ikke lagdes for langt mod Nord, bvor Fedet er bredere, over hvilket man da i ethvert Fald maatte sikre sig en uhindret og behørig isoleret Passage."

Der var ingen jernbane til Grenå dengang.

- - “ Efter Jordernes Beskaffenhed kan der heller ikke være Tvivl om, at jo Haveanlæg og Avlshrug vilde kunne lykkes meget godt, hvormed da en væsentlig Betingelse for Patienternes Sysselsættelse er givet. Og med Hensyn til deres Adspredelse, da have vi alt fremhævet Betydningen af Riis Skov i denne Henseende, og skulle endnu kun nævne den Lethed, hvormed Byens Nærhed tillader at føre dem ind i Kjøbstadlivet, uagtet Stedets afsides og rolige Beliggenhed gjør det muligt at afskære dem saa ganske derfra.”

 “Hvad Naturomgivelserne angaaer, da lader denne Beliggenhed Intet tilbage at Ønske. De antydede Punkter i Marselisborg Skov frembyde maaskee mere romantiske Partier og et mere malerisk Landskab, men Pladsen Nord for Riis Skov turde dog overgaae dem i Simpelhed og Storhed. At Skoven vil borttage Udsigten lil Byen fra de allerfleste Punkter, knnde næsten ansees for en ligefrem Fordel, da et saadant dagligt Skue dog mangen Gang hos patienter vilde vække uopfyldelige Ønsker. Selve Riis Skov frembyder baade smukke begrændsede Partier og vide Udsigter over Søen. Mod Vest vilde man fra Anstaltens Territorium just ikke see langt formedelst Terrainets Højning paa denne Kant, men mod Nord aabner sig et meget vidt og oplivende Prospekt af det flade Land, et ægte dansk Landskab, besaaet med Landsbyer, Kirker og Skove. Tænker man sig Bygningen med sin Hovedfaeade mod Øst, vilde man derfra til Venstre Lave en dyb Udsigt Ind i en Vig, hvor Ruinerne af Kalø Slot i klart Vejr præsentere sig, medens Helgenæs og de høje “Mols Bjerge” begrændse Bugten ligeoverfor, og det aabne Hav Udbreder sig til højre med sine Sejlere, og med Samsø som en mørk Stribe i Horizonten. “

 Harald Selmer slutter sin artikel således:

"Den her antydede Plads Norden for Riis Skov vilde saaledes sikre den jyske Anstalt en Beliggenhed, saa fordelagtig for dens Virksomhed, som man kun kan ønske den, saa bekvem for Provindsen, som Forholdene tillade. Maatte Byggeplanen, Udstyrelsen og Organisationen komme til at svare til de Betingelser, Naturen og Omstændighederne have forenet paa dette Sted , da turde denne Daareanstalt faae Udsigt til at opfylde alle billige Forventninger.”

 Det var så uddrag fra beretningen fra 1847, og det lyder jo besnærende - det tegner jo godt for hele pjojektets ide og fremtiden - ja fremtiden - det handler efterfølgende om: Dette stolte anlæg tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøl blev opført under 3års-krigens sidste år. Indvielsen fandt sted 1 september 1852, De første 10 år var det kun en helbredelsesanstalt, men måtte så erkende, at der var behov for også at huse patienter, som ikke kunne helbredes. 1862 tog man en kraftig udvidelse i brug.

Også i 1862 var naturen og issolertheden uændret i forhold til 1847, da dette var skrevet.

Foto fra Trap-Danmark 1. udg. 1855. Den nyopførte ”Daareanstalt” set fra ”Tretommervej”.
Foto fra Trap-Danmark 1. udg. 1855. Den nyopførte ”Daareanstalt” set fra ”Tretommervej”.

 

Per Lykke Jacobsen | Skrænten 5, Risskov - Danmark | Tlf.: 20955500 | perlykke@icloud.com