Områdets afgrænsning

Vejlby Krat betegner det område i det gamle Vejlby Sogn, der var bevokset med skovfraktioner i det ganle Vejlby Sogn inden den egentlige-bebyggelsen spirede frem - ( se under: ”Krattet som naturresource”). 

Den tidligste bebyggelse var indtil 1848-50, da den nye ”Daareanstalt for Nørrejylland” blev opført, kun 2 huse der vel var beboelser for skov-opsynsmænd, men som så blev inddraget i anstaltens byggeplaner. 

Dette krat, der var en udløber af købstadens Riis skov undgik ploven, da det voksede på den stejleste og landbrugsmæssigt mest uhåndterlige del af Vejlbybakkens fod (synlig på flere kort før 1830), og omfanget kan i store træk følges sammenfaldende med vejene: Stationsgade – Rolighedsvej – Forteledet – Tammerisvej – Rosenvej – Lerbækvej - Bækkelundsvej og Vestre Skovvej.  Flere af de nævnte veje kunne faktisk godt være oprindelige skovbrynsspor, men dette beskrevne skovareal udtrykker egentlig kun en tænkt øjeblikssituation  i skovens ændring fra noget større til total udslettelse.  Dertil kommer den kystnære flade, øst herfor (Stationsgade/Badevej), og som geologisk er den smalleste del af Fedet, men dog for dens lidenhed knytter sig til Krattet.  Inden bebyggelsens fremkomst benævnte landsbyen det som ”Bag  Schouen”.

Efter anstaltens opførelse i al dens mægtighed tilbagestod der kun kratområdet ind mod det sydlige sogneskel, mens den noget smallere del mod nord forsvandt i takt med en efterfølgende udbygning o. århundredskiftet 1900.  Det da opførte villakvarter blev via nogle refererende kilder også benævnt ”i Krattet”, men da der efterfølgende voksede tilstødende villakvarterer op gled denne benævnelse ud af dette område. 

Det areal der så i dag betegnes som Vejlby Krat eller ”Krattet” er kun det, der ligger i klemme mellem Stationsgade og Vestre Skovvej på den ene led, og mellem Hospitalet og skovkanten i den tidligere kommuneskel på den anden, mens arealet nord for hospitalet knytter sig til ”Høje Risskov” med ”Skolevangen” og ikke regnes til ”Krattet”. 

Bebyggelseshistorien indledes i 1850, da ”Den Nørrejyske daareanstalt” blev indviet. 

Den historiske skildring afsluttes (klinger af) i 1970 med kommunesammenlægningen, idet området erblevet  integreret i storbyen Århus, men stadig konservativt lader sig påkalde under den poetiske benævnelse ”Krattet”.

 Det må dog nævnes, at bebyggelseshistorien var kort, og da det var det første tilflytterområde, som gled videre over udbygning i naboområderne kunne man finde sammenfattende navne som ”Villabyen” og ”Det århusianske Skovshoved”, og sidstnævnte leder tanken hen på den tendens hovedstaden var foregangsmodel for – nemlig at de velbjergede fandt det attraktivt at flytte op langs Øresundskysten.

Per Lykke Jacobsen | Skrænten 5, Risskov - Danmark | Tlf.: 20955500 | perlykke@icloud.com