Krattet som naturressourse

Skoven, som engang bredte sig over det meste af landet, og senest klimaafhængigt fremstod som egeskov blev fra Romersk jernalder ryddet i takt med at der blev behov for mere landbrugsareal, og siden atter fik lov at springe i overdrev, når jorden var udpint og behovet ikke længere var til stede, På den måde udnyttedes al skovareal hvor mennesker slog sig ned.

De tidligste sikre kilder fra 1600-tallet beskriver Vejlby Krat som en udløber af købstadens Riis skov, og at den var en ufredet bondeskov hvilket vil sige, at den lå til Vejlbybøndernes brug – og misbrug. At der her var plads til ”svin på olden”, tillige med hugning af tømmer til ”husbehov” i enhver forstand. I markbogen fra 1683 læser man om en mistrøstighed af misdannede stammer med manglende højskov og ellers liden krat af vildtvoksende tjørn. Skovkanten dannede en uregelmæssighed af indskårne engarealer tillige med ”undslupne” skovholme uden sammenhæng med skoven. Der var rimeligvis i skoven et system af indhegninger hvor materialer til hegn om vanger o. lign. kunne organiseres; herom vidner et par gamle vejnavne, idet ”3 tommer” til stolper - hentes via Tretommervej og tommetykt ris til fyld mellem stolperne (var at finde ved ”Tommeris Huus” der siden må være fejloverleveret som T(a)mmerisvej. I skovfrednings-forordningen i 1805 er de 3 tommer netop nævnt som den største stammekaliber som bønderne måtte skove fortsat.

 ”Bag schouen” var en postglacial maritim dannelse af sandede materialer der faldt i havet ved underskylning af skrænter, og derpå ført med kyststrømmen og genaflejret i strømlæ og siden tørlagt. Det nærliggende Vejlby hentede sand og tang til brug på mark og i hus efter individuel behov.

I det 18de århundrede blev afmærket en rimelig farbar vej til Ebeltoft, og dette vejspor blev 1790 ophøjet til hovedvej (”Adel-Vej”. [O’elvejen] lå under Riis skovs skovskrænter og fortsatte kystnært ud over Fedet og svingede ind over Brobjerg banke mod Egå og videre nordover.

 Egåen blev passeret via en træbro.

 Det viste sig at være en ustabil rute der, var udsat for skræntens jævnlige udskridninger, og samtidig gik rygterne om risiko for overfald fra Vejlby-bøller. Derfor henstillede byrådet 1804 i Århus via en annonce i avisen de vejfarende til i stedet at vælge ruten vest om Riis skov til indkørslen til landsbyen Vejlby (altså lige i armene på bøllerne) og videre ad ”Vejlby Gyde” (Forte Vejen) ned til den eksisterende brugbare Adel-Vej.

Adel-Vejen langs Vejlby Krat blev efterladt uden genetablering af naturen, og der har siden været få vidnesbyrd om åbninger i hegn og i terrænfordybninger fra denne vej.

Også på gamle kort har den gamle vej været vist. F.eks på et garnisonskort fra 1830 såvel som på ”Kongelige Videnskabers Selskab” ’s kort fra 1787, og senest fra matrikelkort fra 1816 (Original 1-kort).

 Matrikelkortet viser, at forstranden bag Vejlby Krat udgjorde kun få ubebyggede storlodder.

 Der var stort set ingen bebyggelse, men på et gammelt garnisonskort, som skulle være målt op og tegnet omkring 1823, var der angivet ”Hermans Huus”, ”Basballes Huus” og noget nordligere ”Søren Andersens Huus”. Der er givetvis tale om husmænd med motiv som at føre opsyn. Senere har der været tale om et teglværk:

 I Østjysk Hjemstavn årgang 1994 (side 99) anføres:

 “Teglværket Frederikslund ved Vejlby krat nord for Århus nævnes fra 1836 ‑56. Der ejedes af købmand A. Herskind”.

Et andet sted står:

 ”Den første tilflytter til Vejlby Krat var dog vist Teglværksejer Lanzky, der o. 1847 ‑ altså samtidig med påbegyndelsen af Sindssygehospitalet ‑ anlagde et teglværk ved foden af bakken ved "Skrænten", men snart nedlagde det igen, da leret vel ikke har egnet sig her lige så lidt som de andre steder i sognet, hvor der var forsøgt, f.eks. på Voldbjerg ved Egå Bro og ved Vejlby”.

I realregistret er anført:

 ”11 jan. 1854 Lanzsky, S.T. Forpligtelse (Obligation) til forvalter Kragh på 200 Rdlr i løsøre.”
”23 dec. 1857 Lanzsky ? til A. Herschind for 1000 Rdlr”.

 I tilgangsliste for 1854:

 ”Julius Theodor Lanzky 30 år (m 11 Mai?) er født i København 21 Juli 1823, døbt i Slotsmenigheden 5 Okt. samme år (?? mandag 7 Juli 1824 af Lumholt), konfirmeret i Christiansborg Slotskirke 1838 af Paulli.

Hustru Christiane Erhardine O- ell. Autzvay (m 11 Mai?). Begge kom til Vejlby fra Skanderborg.”

 Aarhus Stiftstidende d. 20‑10‑1856:

 ” Efter min derom gjorte Begjæring til Vedkommende, er jeg entlediget som Incassator for Teglværket "Frederikslund", ved Vejlby Krat i Vejlby i Aarhuus indtil videre har overtaget sig. Dette bekjendtgøres herved til Underretning for dem, have at bestille med det forannævnte Teglværk eller i Skyld til eller i Mellemregning med Samme.
Aarhuus den 1' Oct. 1856. Munk

 Aarhus Stiftstidende d. 20‑10‑1856:

” ‑Kjøbmand A. Herskind har påtaget sig at være Incassator for Teglværket "Frederikslund", og have saaledes vedkommende, der erholde Fabricata for nævnte Teglværk, eller staae i Skyld til samme at berigtige Betalingen for mig.

Aarhuus den 11 Oct. 1856. A. Herskind

Brandtaxationen 1853 nr. 1292 og 1856 nr. 1450,  nævner teglbrænderi i Vejlby Krat “Frederikslund” ejet af Marcus Galthen Bek Hermansen.

Det ældste stadig eksisterende hus på (ved) “Skrænten er på matr. 7b (1820erne).

Per Lykke Jacobsen | Skrænten 5, Risskov - Danmark | Tlf.: 20955500 | perlykke@icloud.com